onsdag den 30. januar 2013

Hvad mon jeg egentlig er værd???

Lige for tiden spekulerer jeg en del over hvad jeg mon egentlig har stået samfundet i gennem det sidste halve års tid. Og er pengene givet godt ud?!?
Det kan ikke være helt billigt at køre sådan et kræftprogram igennem. Jeg nævner i flæng - og glemmer sikkert noget: 2 operationer og forudgående diagnosticering med mammografi, ultralydsscanning, biopsi og analyse af prøver. For ikke at nævne den skønne støttende sportsagtige bh jeg fik udleveret... Et kemoforløb over 18 uger inkl. lægesamtaler og blodprøver. Strålebehandlinger 33 gange. Og ovenikøbet bliver mine udgifter til transport refunderet, fordi jeg bor mere end 50 km fra hospitalet.
Det er jo hvad det er - absolut ikke billigt, men rigtig nødvendigt når man nu blir ramt af kræft... Men så er der jo alt det løse udenoms. Kaffe, mad og ikke mindst masser af chokolade når jeg er til behandling. Gratis kurser i mindfulness og pilates. Med dertil hørende kaffe etc. Løn under sygdom - godt nok får mit job dagpengerefusion, men de skal jo stadig lønne en anden medarbejder for at varetage mit job. Og så er der al den medicin jeg har fået under kemoforløbet. Ikke småting, og ganske gratis, når det blev udleveret fra afdelingen.
Og når jeg engang er færdig med behandling skal jeg gå til kontroller - altså efter at jeg gradvist og i mit tempo er blevet genindsluset på mit job. Til fuld løn i indslusningsperioden...
Sidst men ikke mindst Har jeg fået udbetalt min gruppelivsforsikring - jaja, jeg ved godt jeg selv har indbetalt til den, men det kan da aldrig nå at løbe op i de 100.000 der nu står og hygger og på min opsparing.
Helt ærligt: er jeg så meget værd at vi som samfund vil fyre så mange skattekroner efter mig??? Jeg ved jo godt at det formentlig er fordi det antages at jeg kommer ud på den anden side som en nyttig borger, men alligevel... Jeg er glad og taknemmelig, og lige nu har jeg personligt ikke noget nedsættende at sige om vores velfærd i Danmark... Men hvem må undvære et eller andet -et ugentligt bad, en bolig, en friplads i institution, en specialklasse til deres barn, fordi jeg skal ha en livsvigtig behandling til mange, mange tusinde kroner?!?

5 kommentarer:

  1. Jeg arbejder på en kommunal arbejdsplads, hvor vi pga besparelser løber stærkt og det gør jeg gerne især når jeg læser din historie. Måske er det min tur næste gang.

    Rigtig god bedring

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
  2. Jeg kan sagtens følge din tankerække...men jeg siger alligevel ligesom Ulla. Og vil tilføje, at du er hver en bøjet 50-øre værd!! Kram

    SvarSlet
  3. Jeg er helt enig, jeg løber også gerne lidt stærkere og betaler min skat (næsten) uden brok.
    Du er det hele værd, og man ved jo aldrig, hvem der får brug for det næste gang!
    Fortsat god bedring
    Henriette

    SvarSlet
  4. Dit liv kan på ingen måde gøres op i penge. Penge er jo kun et stykke papir, som man kan trykke nye af. Du er en ener. Håber alle dem omkring dig gør alt hvad de kan. Kh Helle

    SvarSlet
  5. Taknemmelighed er en mangelvare føler jeg af og til... med din indstilling er du da alle pengene værd ; )

    Jeg ved ikke om der gået noget fra nogen, pga det der er spenderet på dig... Men lad os håbe at de så er taknemmelige for det de har i det mindste.. vi har alle så meget at være taknemmelige for.. men jeg oplever af og til at folk bruger negativ energi på alt det de ikke lige har!

    Du er forbilledlig - intet mindre ; )

    SvarSlet